14. november 2011

Bacontærte med løg

Til tærtedej:
200 gr. mel,
100 gr. smør,
1 æggeblomme,
1/2 dl koldt vand.
Til fyld:
100 gr. bacon,
3 store løg (300 gr).
Til bechamel:
1/2 l. mælk,
60 gr. mel (1dl),
50 gr. smør,
2 æggeblommer,
evt. revet muskat,
salt og peber.
Tærtedejen: Smuldr smørret i melet og saml dejen med æggeblomme og vand, ælt dejen sammen med let hånd og læg den koldt ca. 1 time. Bechamelsaucen: Smelt smørret i en gryde og rør melet i, tilsæt mælken lidt ad gangen under stadig piskning, og lad sovsen koge godt igennem. Smag evt. sovsen til med muskat, så med salt og peber. Rør æggeblommerne i når sovsen er kølet lidt af, sæt bechamelsaucen til side. Fyldet: Skær baconen i tern og svits på en pande, tag dem op. Hak eller skiv løgene og snur dem klare i lidt af baconfedtet på panden, tag dem af. Rul tærtedejen tyndt ud og beklæd den smurte tærteform med dejen, prik bunden med en gaffel og forbag den i ca. 10 min ved 200 grader. Rør løg og bacon i den kolde bechamelsauce. Fordel blandingen i den forbagte tærtebund og sæt den i ovnen ved 200 grader, til den er smuk gylden, ca. 30 min.
Tips: Tærten kan serveres som hovedret med salat til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg, det er hyggeligt med lidt respons!